Fælles afdelingsmøde for JCI Slagelse og JCI Holbæk med fokus på Insights.

Kom med til et møde i udviklingens tegn. Et møde hvor vi sammen bliver klogere på hinanden - og os selv - for at skabe grobund for egen personlig udvikling. På arbejdspladsen, privat - og i JCI.

Ved hjælp af Insights Discovery øger vi menneskers selvindsigt, så de får mulighed for at præstere på et endnu højere niveau. På den måde fremmer vi sammen effektive arbejdsrelationer, forbedrer kommunikationen og mindsker antallet af konflikter.

Det sker alt sammen med udgangspunkt i selvindsigt og selvudvikling, samt muligheden for at forstå hvordan andre tænker og hvorfor de agerer, som de gør.

Mødet deles op i 2 spor:

Spor 1: Værdifuld feedback
Insights profiler er en hjørnesten i JCI, og det er afgørende, at vi dyrker og forstår dem til fulde. De spiller en central rolle i at give værdifuld feedback - men hvordan målretter vi feedback på arbejdspladsen, i vores personlige liv og i JCI, så det virkelig hjælper modtageren med at udvikle sig? En af de mest afgørende erkendelser i feedbackprocessen er at være opmærksom på vores formål med at give feedback. Gør vi det for at hjælpe modtageren med at blive bedre, eller handler det om at slippe af med vores egne frustrationer? Disse spørgsmål og meget mere vil blive udforsket på mødet når Kamilla Haugaard fra JCI Herning kommer på besøg og vil hjælpe os med at reflektere over feedback. Forvent en aften, hvor alle deltager og har mulighed for at komme med input fra hverdagen.
 
Spor 2: Introduktion til Insights
Introduktion til Insights er det aller første workshop man kan deltage i. Her får man introduktion til Insights, man får udleveret sin profil og sammen med holdet bliver man klogere på hinanden, og hvordan man så bruger den nye indsigt. Til at skabe resultater, til at skabe personlig tryghed, til at skabe bedre samarbejder og til at blive klogere på sig selv og sine styrker (og svagheder). Dette workshop afholdes af 2 Insights trænere: Anna Strøbæk fra JCI Slagelse og Rasmus Enevoldsen fra JCI Viborg.
 

Program: